I Den østnordiske ballade præsenterer Sigurd Kværndrup den nyere balladeforskning og den første samlede læsning af Svend Grundtvigs storværk Danmarks gamle Folkeviser.

Østnordiske ballader er viser, der - i modsætning til vestnordiske kvad - er ren fiktion. I viserne mødes hedenske motiver med kristne værdier og tragedier med komik i hverdagsscener, som ofte udvikler sig til panisk dramatik.

De østnordiske ballader har deres egne æstetiske virkemidler og er forbundet med den tradition for sang og dans, de var en del af. Den orale kunsts ordmagi kræver et forum at blive til i – ligesom den hedenske kult kun udfolder sin kraft på et helligt sted. Derfor benytter Kværndrup begrebet performance-arena i sin analyse. Det betegner dels de konkrete scener, hvor oral kunst er blevet fremført, dels en indre fortolkningsramme, som skabes i samspil mellem kunstner og publikum. Denne nytolkning af visens æstetiske beskaffenhed og dybdestruktur er således baseret på en hermeneutisk tilnærmelse til visens indre såvel som ydre univers.

Særligt analyseres forskellige versioner af Skjoldmøen, Torbens Datter, Ribold og Guldborg og Ridder Stigs Bryllup, samt den ildevarslende lokalitet ‘ude ved aa’.

Sigurd Kværndrup (f. 1946), dr.phil. Ekstern lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet samt lektor ved Nykøbing Katedralskole.

English
In Den østnordiske ballade [The East Nordic Ballad] Sigurd Kværndrup presents the resent research on ballads and the first complete reading of Svend Grundtvig’s monumental work Danmarks gamle Folkeviser [Denmark’s Old Folk Ballads].

The East Nordic ballads, referred to as viser, are in contrast to West Nordic kvad pure fiction. In the ballads heathen motifs meet with Christian values, and tragedies meet with comic elements in everyday situations that often develop into terror-filled dramas.

The East Nordic ballads contain distinct aesthetic effects and are connected to the traditions of singing and dancing that they were a part of. The magic that the words of this oral art form hold requires a forum where it can be created – in the same way the heathen cult only unfolds its forces on sacred ground. This is why Kværndrup uses the concept performance arena in his analysis. It covers both the actual stages where oral art form has been performed and an inner frame of interpretation created through the interaction between performer and audience. This new interpretation of the aesthetic value of the ballads and their deep structure is thus based on a hermeneutic approach to the inner as well as outer universe of the ballad.

Sigurd Kværndrup (b. 1946), dr.phil., external lecturer at the Department of Scandinavian Studies and Linguistics, University of Copenhagen.

Pressen skrev
"Sigurd Kværndrups afhandling om folkeviserne er et veritabelt storværk. [...]

Rækken af folkeviseforskere alene i Danmark er lang, startende med Anders Sørensen Vedel i 1500-tallet til i dag eller rettere til på fredag 17. marts, hvor gymnasielæreren og litteraturforskeren Sigurd Kværndrup forsvarer sin gigantstore bog, som har titlen 'Den østnordiske ballade - oral teori og tekstanalyse'.

Det lyder måske en anelse stift, men det er bogen bestemt ikke. Den er skrevet med nerve og et sprogligt overskud, og den er behageligt fri for faglig jargon og lærde mænds forskruede tale.

Er man interesseret i emnet, kan man følge med - men man skal have gode armkræfter, for bogen er tung at holde med sine 1.669 gram.

Rigt og stort værk
Vil man trænge ind i de gamle universer, som vi vel har vanskeligt ved at begribe, så får man et stort, tykt bundt nøgler udleveret af Sigurd Kværndrup.

Har man tålmodighed, kan man med hans nøgler lukke dette utrolige univers - folkevise- eller balladeuniverset op - og få en mængde at vide om synet på slægten, den enkelte, erotikken, livet og om, hvad der var vigtigt for dem, der gik på Jorden før os.

Sigurd Kværndrups værk er rigt, stort og faktisk på trods af vægten og de mange teorigennemgange til at læse også for den alment interesserede læser(inde).

- Mette Winge, Politiken

"...Druck und Ausstattung bleiben dem hohen Museum Tusculanum-Standard treu. Es ist ein Ziegelstein von einem Buch; aber einer, den man gern in die Bücherwand einbaut, falls Platz vorhanden ist."
- Hans Kuhn, skandinavistik, Jahrgang 36, Heft 2, 2006.