▼ Pressen skrev
▼ Din mening
▼ Kunder, som har købt denne titel, købte også
Fås også som e-publikation
Årstallet 1968 har i dag en mytisk funktion i danskernes bevidsthed. '1968' er blevet et centralt orienteringspunkt, hvorfra vi skaber mening og sammenhæng i den måde, vi anskuer os selv og det omgivende samfund på. Der findes et væld af billeder, forestillinger og følelser i vores bevidsthed om året 1968: studenteroprør, hippier, rockmusik og stoffer, fri sex, kollektiver, Thylejr, venstreorientering, mod Vietnamkrigen m.m.
Således indkapsler '1968' begivenheder, forløb og processer, der har fundet sted fra starten af 1960'erne til i dag. '1968' signalerer begyndelsen på noget nyt, en levende milepæl i det danske samfund. Årstallet fremstår kort sagt som selve symbolet på tilblivelsen af det moderne Danmark. Folk er dog stærkt uenige om vurderingen af '1968': For nogle repræsenterer årstallet en gylden tidsalder – for andre en æra af forfald.
I denne antologi behandler en række forfattere både emner, som vi typisk forbinder med '68' (feminisme, pædagogik, økologi, seksuel frigørelse, rockmusik, stoffer og subkultur), og emner, vi ikke så ofte forbinder hermed (den politiske højrefløj og Socialdemokratiet).
Antologiens centrale argument er, at der i løbet af de sidste 35 år er opstået en dyb kløft mellem de historiske begivenheder, der udspillede sig i og omkring 1968, og eftertidens forestillinger om dem.
Bidragydere er bl.a. Tania Ørum (lektor på Institut For Kunst- og Kulturvidenskab, KU), Anne-Marie Mai (professor ved Institut for Litteratur og medier, SDU i Kolding, og Formand for Statens Litteraturråd) samt en række yngre skribenter. Desuden giver 4 skribenter deres personlige beretninger om 1968: Hans Hauge, Ole Grünbaum (IT-skribent og IT-redaktør for den nye avis "Weekend"), Morten Thing (historiker, forskningsbibliotekar, RUC) og Bente Rosenbeck (professor, dr.phil. i historie).
Redaktørerne:
Niklas Olsen (f. 1975), cand.mag. i historie og retorik fra Københavns Univ., ph.d.-stud. ved Det Europæiske Universitet i Firenze. Forfatter til en række artikler om historiske og samfundsrelevante emner.
Morten Andersen (f. 1975), cand.mag. i historie og filosofi fra Københavns Univ. Forfatter til en række artikler om historiske og samfundsrelevante emner.
Pressen skrev
" 1968 - dengang og nu afdækker i mange gode bidrag mangfoldigheden omkring ungdomsoprøret og giver indikationer på, hvordan, det, der startede som sand offentlig lykke, kunne få så elendig en eftertid."
- Rune Lykkeberg, Information
"Det er højaktuelt stof, det her. Det er en veritabel hjemlig krigszone, hvis fundament, der graves i."
- Mads Kastrup, Berlingske Tidende
"Artiklerne er præget af forfatternes universitetsbaggrund og dermed de akademiske krav til videnskabelig redelighed. Derfor er alle essays forsynet med noter og kommentarer.
Mest interessant for denne anmelder har det være at læse indlæg af mindre universitær karakter forfattet af Morten Thing, Hans Hauge, Ole Grünbaum og ikke mindst kvindelivsforskeren Bente Rosenbeck, som jeg havde den lærerige oplevelse at være holdkammerat med på historiestudiet på det daværende Odense Universitet i de famøse år. Intet er jo mere givtigt og betydningsfuldt for selverkendelsen end at læse en analyserende beskrivelse af ens egen ungdoms- og studieår, så forskellige disse kan forme sig og opfattes en generation efter betragtet ud fra et kønspolitisk perspektiv."
- Jørgen Steen Albertsen, NOTER
"Det er med stort held lykkedes redaktørerne at få indsamlet en række
indsigtsfulde og velskrevne artikler, der alle (med et par få undtagelser)
formår at reflektere over og forholde sig til redaktørernes grundlæggende
præmisser. [...] Michael Langkjærs artikel om stoffer og stofkultur er således en særdeles veloplagt og uhyre original artikel om det givtige i at betragte stofkulturen som udspringende af Turners frontier-tese" [...]
- Mikkel Thrane Lassen, Historie Netmagasinet - historie-nu.dk
"De to redaktører åbner bogen med en fin indledning, der skarpt opridser "1968" som erindringshistorisk slagmark og også kort søger at placere Danmark i et internationalt perspektiv. [...] Mais artikel er at finde i bogens del om "1968" i kulturelt og safundsmæssigt perspektiv. Det er bogens største og mest interessante del. Som velkendt er, handlede "tresseroprøret" ikke mindst om livsstil og kultur i bred forstand. Det fanges fint i flere artikler. Lisbeth Ihlemann og Morten Michelsen skriver spændende om, hvordan der blev etableret en særlig diskurs omkring ungdomsoprørets musik. [...] Derfor er der indlysende masser af grunde til at skrive nok et bind om "1968". Hvad der er samlet i denne bog kan kaldes en god begyndelse, som forfattere og især redaktører skal have stor tak for."
- Nils Arne Sørensen, 1066 - Tidsskrift for Historie
Samtlige udgivelser på forlaget med -
Niklas Olsen som redaktør
1968 2005, ISBN 978-87-635-0286-3, e-publikation
Niklas Olsen som forfatter
Arven fra 68 2005, ISBN 978-87-635-0268-9, e-publikation
På sporet af 1968-pædagogikken 2005, ISBN 978-87-635-0280-1, e-publikation
| |
Morten Bendix Andersen som redaktør
1968 2005, ISBN 978-87-635-0286-3, e-publikation
Morten Bendix Andersen som forfatter
Arven fra 68 2005, ISBN 978-87-635-0268-9, e-publikation
På sporet af 1968-pædagogikken 2005, ISBN 978-87-635-0280-1, e-publikation
| |
Indlæg offentliggøres med navn og e-mail. Forlaget forbeholder sig ret til at redigere og udelade indlæg.
Læsernes mening
09-03-2005 Jeg har købt bogen i dag (9.3. 2005, red.) og læst en del af den allerede. Men der mangler omtale og analyse af den vigtigste hændelse, og det var besættelsen af Universitetet i foråret 1970, hvor Mogens Fog's cigarer blev røget! Jeg var med dengang og de næste tre måneder, hvor vi holdt Instituttet for litteraturvidenskab besat. Her blev rødstrømpebevægelsen startet. Vi besatte Huset i Magstræde, og det var her Bøssernes Befrielsesfront opstod samt meget mere, som slet ikke er med i bogen?
Det er tydeligt at se fra bogen, hvor svært det er at skaffe pålidelige oplysninger fra dengang, også fordi de aktive studenter for en stor dels vedkommende er anonyme som f.eks. mig selv. Ralf Pittelkov var studerende og med til nogen af tingene på nævnte institut!
Jeg hører meget gerne fra de to forfattere.
MVH
Ove Lauridsen
- Ove Lauridsen, e-mail
14-03-2005 Kære Ove Lauridsen,
Mange tak for din engagerede og spændende kommentar. Det er altid interessant at høre, hvordan I studenteroprørere oplevede begivenhederne dengang, og hvordan I forholder jer til disse begivenheder i dag.
I dit indlæg skriver du, at der i antologien ’1968: Dengang og nu’ ”mangler omtale og analyse af den vigtigste hændelse” – nemlig besættelsen af Universitetet i foråret 1970, hvor ’studenterne drak rektors sherry og røg hans cigarer’.
Det passer imidlertid ikke helt. Begivenheden nævnes i artiklen ’Unge leger samfund og nogle laver kup’: Det danske studenteroprør mellem livstilsradikalisme og politiske aktivisme, hvori Steven L. B. Jensen forsøger at blotlægge forskellene på og dynamikkerne i henholdsvis ungdomsoprøret og studenteroprøret. På side 51 skriver Jensen bl.a. følgende om virkningerne af det danske studenteroprør:
”I marts 1970 besatte en gruppe studerende universitetet i protest mod, at selvstyreloven fratog Studenterrådet monopolet på at repræsentere de studerende og i stedet åbnede for valget mellem de forskellige lister. Dette var en politisk fejlvurdering og i stedet for at lægge et politisk pres skubbede man de sidste støtter fra sig. Paradokset er, at den styrelseslov, der blev kendt som verdens mest liberale blev vedtaget med de studerende i stærk opposition til den”.
I Jensens analyse udtrykker besættelsen af Universitetet i foråret 1970 således nogle af studenteroprørets problematiske træk, som manifesterede sig allerede i 1968: nemlig at studenteroprørernes aktioner hurtigt fik deres egen dynamik. Aktioner og demonstrationer blev et mål i sig selv, ikke blot et middel i et politisk spil. Dermed afskar studenteroprørerne sig gradvis fra muligheden for dialog og indflydelse. For Jensen symboliserer besættelsen af Universitetet i foråret 1970 kulminationen på denne udvikling – den viser, hvordan ’det oprindelige’ studenteroprør kørte af sporet.
Hermed ikke sagt, at studenteroprøret sluttede med denne begivenhed. Det fortsatte i stor stil på universiteterne – bl.a. på Institut for Litteraturvidenskab, hvor der var hektisk aktivitet. Faktisk ønskede vi, at få netop Ralf Pittelkow til at skrive en erindringsskitse om begivenhederne på instituttet, men han afslog desværre, idet han havde for travlt til at bidrage til antologien.
Antologien er delvist motiveret af de sidste 10 års heftige offentlige debat om ’68’. De enkelte artikler indeholder analyser af nogle af de mest omtalte emner og tematikker. Hverken Bøssernes Befrielses Front eller Huset i Magstræde har været genstand for intensiv diskussion og er derfor ikke belyst i særskilte artikler (Huset i Magstræde optræder i enkelte artikler). Der er mange andre relevante vinkler, der kunne være behandlet i antologien. Vi synes, vi har dækket mange væsentlige aspekter, men vi har måttet begrænse os. Derfor et det vores forhåbning at andre vil tage udfordringen op og gå videre med udforskningen af perioden omkring 1968 og de senere erindringer herom. I mellemtiden håber vi, at du vil have glæde af antologien.
Skriv endelig igen, hvis du har kommentarer eller spørgsmål.
Bedste hilsner
Morten Bendix Andersen og Niklas Olsen
- Niklas Olsen & Morten Bendix Andersen, e-mail
Kunder, som har købt denne titel, købte også
|