Bogen tager udgangspunkt i den strenge sædeligheds-
lovgivning under den tidlige danske enevælde, hvor førægteskabelig seksualitet og ægteskabsbrud efter Bibelens anvisninger blev straffet med åbenbar skrifte, bøde, fængsel, landsforvisning eller døden. Men hvor den religiøse synd i begyndelsen af 1700-tallet var det centrale, blev det i slutningen af 1700-tallet vigtigere for styret at sætte de ugifte forældre i stand til at forsørge de uægte børn. Det ledte til en afkriminalisering af ugiftes første og andet seksuelle forhold i 1812, der i bogen kobles med en generel sekularisering af den enevældige konges politiske legitimitet.

Nina Javette Koefoed, ph.d., er adjunkt på Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet.

Modtager af Krakaprisen 2005.
Fra priskomiteens begrundelse:
"Der skabes opmærksomhed på børns forsørgelse og på de uægte børns vilkår og større ligeret. Parallelt hermed dokumenteres, at faderskabet udvikler sig fra at blive opfattet som reelt ægteskabsløfte til forsørgelsesansvar over for barnet, men ikke over for kvinden.
Denne udvikling, der er helt original og ikke tidligere har været påvist i Danmark, tegnes med en historikers og arkivrottes sikre hånd. Med et omfattende og vanskeligt tilgængeligt arkivmateriale argumenterer Nina Kofoed i detaljer overbevisende for denne overordnede udvikling...Afhandlingen igennem forholder forfatteren sig selvstændigt og originalt til komplicerede historieteoretiske positioner, der udfoldes og diskuteres igennem analyserne og det empiriske materiale uden at blive påtrængende. Kønnet står klart, men diskret frem som det sted, hvor de afgørende skred sker."

English
The book takes the strict legislation of morality during the early Danish absolute monarchy as its point of departure by which prenuptial sexuality and adultery according to the directions of the Bible were punished by public confession, a fine, prison, exile or death. However, while religious sin was the crux of the matter in the beginning of the 18th century, it became more important for the government to enable unmarried parents to provide for their illegitimate children by the end of the 18th century. This resulted in a decriminalization of the first and second sexual relationship of unmarried people in 1812, which in the book is linked to a general secularization of the political legitimacy of the absolute monarch.

Nina Javette Koefoed, PhD, is a lecturer at Institute of History and Area Studies at University of Aarhus. Recipient of the KRAKA award 2005. Excerpt of the award committee’s statement:
“Attention is directed toward the provision for children and toward the conditions and greater equality of illegitimate children. Parallel to this it is documented that paternity develops from being regarded as a promise of marriage proper to being a responsibility for the provision of the child but not of the woman.
“This development, which is completely original and has not previously been recorded in Denmark, is traced by the steady hand of the historian and archivist. Through a comprehensive and not easily accessible archive material Nina Koefoed argues persuasively in great detail for this overall development… Throughout the dissertation the author deals independently and originally with complicated historical-theoretical positions which are unfolded and discussed throughout the analyses and the empirical material without becoming intrusive. Gender appears clearly yet discreetly as the spot where the decisive landslides occur.”

Pressen skrev
"Set i lyset af vore dages mange konflikter om seksualmoral, ikke mindst den forkvaklede kropsforskrækkelse, der kommer til udtryk i den såkaldte tørklæde-debat, er det en interessant bog, fordi den dybest set fortæller historien om fornuftens og humanismens pres på kristendommen."
- Mogens Rüdiger, Berlingske Tidende, 8/3-08.

"Det er en grundig og spændende akademisk undersøgelse, der gør rede for teorier, metoder, og på baggrund af et stort kildemateriale (politik, lovgivning og sagsakter) giver indsigt i, hvordan en stat udvikler sig fra at være stærkt styrende i private forhold til at tage flere individuelle hensyn til gavn for både mænd, kvinder og børn. Fornem dokumentation af sekularisering med kønsteoretiske perspektiver."
- Anny Skov Madsen, Lektørudtalelse fra DBC, februar, 2008.

"For denne læser er det vildt interessant i de indledende kapitler at læse om baggrunden for den ændrede moral i sekulariseringen, der ses som en følge af naturrettens stadig stærkere position fra 1730’erne og fremad. ... det er imponerende arbejde, Nina Javette Koefoed lægger frem i bogen. Hvert afsnit er underbygget af udstrakte studier af kilder og arkivalier, hvad de omfattende fortegnelser og bilag bag i bogen vidner om. Kønshistorien viser sig at give et vigtigt nyt syn på stoffet, og kønsperspektivet forfiner og nuancerer forståelsen af de kræfter, der er afgørende for de ændrede holdninger til sædelighed op gennem 1700-tallet."
- Mette Kunør, Kontur nr. 17/2008.

"Nina Javette Koefoed, adjunkt på Århus Universitet, har med sit værk om køn, ret og sædelighed i 1700-tallets Danmark vist os et billede af det danske samfund i 1700-tallet, der ikke tidligere har været belyst - nemlig et samfund, hvor uægteskabelig seksualitet var forbundet med statslig indgriben, der tog afsæt i normer og moral, som langt fra var statiske. ... I sin helhed udgør værket et vigtigt bidrag til den øvrige forskning indenfor dette og relaterede emner.
- Mette Seidelin, historie-online.dk